SDU · LabSTEM

Afdelingen FNUG på Syddansk Universitet stod bag LabSTEM, et projekt der hjælper pædagoger og lærere med at få naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik ind i undervisningen. Erfaringerne fra projektet lå hos deltagerne selv, de skulle blot ud til alle de andre.
Vi producerede tre film fra tre meget forskellige steder: LEGO-robotter i matematiktimerne på Birkhovedskolen i Nyborg, matematik koblet på det praktiske håndværk på Svendborg Erhvervsskole, og kemi og biologi rykket ud i Svanninge Bjerge med en gymnasieklasse fra Faaborg.
Filmene forklarer projektet og viser deltagerne arbejde med det i praksis, så en lærer kan se forløbet gennemført, før hun selv går i gang.